Karlslunde Dyrehospital - Forside

REJSE MED KÆLEDYR

 

Følgende krav stilles ved rejse til EU:

  • Gyldig ID-mærkning
  • Gyldig rabiesvaccination (Skal foretages minimum 21 dage inden afrejse)
  • EU pas til selskabsdyr (Fås hos dyrlægen)

 

Kravet om blodprøve for rabiesantistoffer og ormekur ved rejse til Sverige bortfaldt 1.januar 2012.

 

Vær opmærksom på, at svenskerne kun accepterer dyr, som tidligst er vaccinerede mod rabies, når de er 3 måneder gamle, og at de først kan indføres, når der er gået 21 dage efter første vaccination.

 

Hvalpe under 3 måneder der skal til Sverige:

  • Der skal søges indførselstilladelse hos de svenske myndigheder via formular på hjemmesiden www.jordbruksverket.se. Tilladelsen koster 900 SEK. Behandlingstiden er mindst 14 dage.
  • Hvalpen skal være ID-mærket med mikrochip og have EU pas.
  • Hvalpen må kun have opholdt sig hos opdrætteren i Danmark fra fødslen og til indførslen i Sverige.

 

Følgende krav stilles ved rejse til Norge:

  • Gyldig ID-mærkning. Læsbar tatovering for dyr mærket før 3. juli 2011 eller mikrochip. Kun FECAVA eller ISO-standard accepteres.
  • Ejer af dyret skal selv undersøge, om der forefindes mikrochipscanner på toldstedet, der ønskes benyttet.
  • EU pas til selskabsdyr.
  • Gyldig rabiesvaccination. Vaccinationen skal være mindst 21 dage gammel og være foretaget efter chipmærkning.
  • Hunde og katte der skal til Norge, skal ormebehandles mod bændelorm (Echinococcus spp.) af en dyrlæge ved brug af et præparat indeholdende praziquantel. Behandlingen skal foregå i løbet af de sidste 10 dage før indførslen til Norge og skal dokumenteres i passet.

 

Følgende krav stilles ved rejse til England, Irland, Malta, Irland og Skotland:

  • Gyldig ID mærkning med mikrochip.
  • Gyldig rabiesvaccination. Vaccinationen skal være mindst 21 dage gammel og være foretaget efter chipmærkning.
  • EU pas til selskabsdyr
  • Behandling mod bændelorm 1-5 dage før indrejse, samt dokumentation af dette i passet.

 

For rejse til Bornholm gennem Sverige:

Hvis man skal til Bornholm via Sverige skal reglerne som ved indrejse i Sverige følges.

 

For mere information om rejse med kæledyr: Besøg Fødevarestyrelsen HER

 

 

--------

 

Download denne side som PDF

Karlslunde Dyrehospital  ·  Greve Main 41  ·  2670 Greve  ·  Telefon 46151525 · DØGNVAGT