LAPAROSKOPISK STERILISATION - KIKKERT STERILISATION

 

Karlslunde Dyrehospital har i mere end 10 år udført laparoskopiske sterilisationer, hvor operationen foretages gennem en lille kikkert i bugvæggen.

 

Vi steriliserer dagligt med kikkert, og antallet er stigende.

 

Metoden har mange fordele, og er især velegnet til unge dyr. 

 

De laparoskopiske operationer medfører kortere operationstid, påfører patienterne mindre vævstrauma, og indeholder mindre risiko for efterblødninger.

 

Patienterne behøver ikke krave eller bugforbinding, og ophelingsforløbet er bedre. De fleste patienter er nærmest upåvirkede efter operationen, og kun få behøver smertestillende medicin.

 

Metode:

 

Patienten bedøves, og kikkertoperationsportene monteres som illustreret på fotos til højre herfor.

Porthullerne i dyrets bugvæg er mellem ½ og 1½ cm store og udføres som et lille indstik med skalpel.

 

Typisk udføres operationerne med 3 ports teknik:

  • 1 skopiport
  • 1 arbejdsport
  • 1 port til elbrænder

 

Ved små og slanke hunde kan vi nu udføre og tilbyde en 1 portsteknik, som gør indgrebet yderligere skånsomt.

 

Herefter pustes bughulen op med CO2, så organerne bliver skilt fra hinanden, og man lettere kan navigere rundt i bughulen med kikkerten.

 

Operatøren får efterfølgenede kikkertbillederne op på videoskærm, som vist på fotoet til højre.

 

 

Udover sterilisationerne, kan mange bughuleundersøgelser og operationer med fordel foretages laparoskopisk. Samtlige organer i bugen kan visualiseres og man kan udtage vævsprøver på en særdeles skånsom måde.

 

Billederne nedenfor er eksempler på kikkertundersøgelser i bugen på en hund:

Til venstre ses nyren, og til højre ses lever og bugspytkirtel.      

 

 

Laparoskopisk sterilisation af hund og kat udføres som rutine på Karlslunde Dyrehospital.

Laparoskopisk sterilisation af hund og kat udføres som rutine på Karlslunde Dyrehospital.

Nedenfor ses et udvalg af de laparoskopiske instrumenter der føres ind gennem operationsportene:

 

Billederne viser tang og to forskellige spidser, saks og biopsitang (til udtagning af vævsprøver fra f.eks. lever).

 

 

 

Laparoskopisk sterilisation af hund og kat udføres som rutine på Karlslunde Dyrehospital.

Arbejdsport til laparoskopisk sterilisation

 

Laparoskopisk sterilisation af hund og kat udføres som rutine på Karlslunde Dyrehospital.

   Porthuller på henholdsvis 1cm og ½ cm

Laparoskopisk sterilisation af hund og kat udføres som rutine på Karlslunde Dyrehospital.

Skærmbillede fra kikkerten. Fotoet viser æggestok (ovarium), holdetang og elektrisk brænder

 



Karlslunde Dyrehospital  ·  Greve Main 41  ·  2670 Greve  ·  Telefon 46151525 · DØGNVAGT